Nyborg –kongens by!

”Jeg er sku min egen”, siger katten i Piet Heins digt ”Lille kat på vejen”.

Men er det nu også så lykkeligt ikke at være nogens?

Mange mennesker, også i Nyborg, er ulykkeligt ensomme, fordi de ikke er nogens. Fordi de ikke hører til nogen steder. Der er intet, der kan gøre livet så meningsløs, som netop det, at man ikke hører til, at man ikke er ”nogens”.

Mennesker er nogle underlige væsener. Vi vil være vore egne, på trods af, at netop det gør os ensomme og ulykkelige. Op mod halvdelen af Danmarks husstande siges at beboes af singler. Men det er ikke godt for mennesket at være alene, siger Bibelen. Og det ved singlerne vist bedre end nogen: Det er ikke godt for mennesket at være alene.

Single eller ej: Du behøver ikke være alene! Der er en Gud, der har skabt dig. Du er skabt til at være hans. Han kender dig bedre end nogen, netop fordi det er ham, der har lavet dig. Derfor kan du trygt tale med ham, også om alt det, du ikke kan tale med andre om!

En konge er konge, fordi der er nogen han er konge over. Livet i Nyborg ville være meget bedre, hvis alle her kendte deres konge.

Til sidst skal jeg fortælle dig en hemmelighed: GUD ER KONGE! Og det uanset, om mennesker anerkender det. Han var der før du var der. Han var der før Nyborg var der. Han er også konge når du ikke er mere. Og for den sags skyld, når Nyborg ikke er der mere.

Jeg tror, det går dig bedst, hvis du anerkender ham som konge. Og det går Nyborg bedst, hvis vi anerkender, at han retmæssigt er konge over alt det, han har skabt.